Gå til forsiden

Idrætsdag som Danmarks største fredagsbar

Alkohol & Samfund har fået medhold i en klage over idrætsdagen på Århus Universitet, der indleder efterårs semestret hvert år. Den kaldes Danmarks Største Fredagsbar.
Ifølge Alkohol & Samfund sammenkædede eventen alkohol og sport og lagde op til druk. Derudover gik klagen på alkoholindustriens involvering i eventen. Ifølge regelsættet skal markedsføring af alkohol på uddannelsessteder holdes til det praktisk nødvendige.  
Ølbowling var hoveddisciplinen på idrætsdagen. Vinderholdet fik 24 kasser øl (en palle) som præmie. Fotos af stordrikkende studerende blev lagt ud på eventens hjemme- og Facebookside. Hertil kom at Idrætsdagens samarbejde med Royal Unibrew indbefattede et helt reklametelt for Royal Beer, det såkaldte Royaldelicious-telt. Ydereligere havde de frivillige i barerne reklame t-shirts på, der reklamerede for Royal øl.